Vigdis Hjorth, Er mor død Oprettet d. 17/05 2021 under Margrethe anbefaler Det er intet under, at Vigdis Hjorth er indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris 2021 for denne roman. Ligesom i den tidligere - og fremragende - roman Arv og miljø, kredser hun om dysfunktionelle familieforhold og hemmeligheder. I denne roman især om mor/datter relationen. Det er en fortælling om hvordan de bånd, der binder os sammen, kan være stramme, snærende og endog ødelæggende. En historie om en datters forsøg på at nærme sig sin mor på flere planer i et forsøg på at forstå og måske endelig frigøre sig. Det er en yderst vedkommende og eminent fortalt historie. - Margrethe
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.