Stefan Zweig, Verden af i går

Stefan Zweig, Verden af i går

299,95 DKK

(inkl. moms)
Lagerstatus: På lager
stk.

Ny udgave med nyt omslag og med nyt forord af Jens Christian Grøndahl.  I sit eksil i Brasilien skrev den jødiske forfatter Stefan Zweig i 1941, året før sit selvmord, sine erindringer, der i dag regnes for et hovedværk i europæisk litteratur. Uden andet kildemateriale end sin hukommelse tegner Zweig et bevægende tidsbillede fra sin fødsel til sin død. Med Wien som udgangspunkt fortæller han i bogen om sine tre liv: livet i den sikre verden før 1. Verdenskrig, livet i den usikre og forandringsprægede mellemkrigstid og endelig livet som forfulgt efter Hitlers indlemmelse af Østrig i Det Tredje Rige. Zweig følte sig som europæer og havde kontakt over landegrænserne til tidens fremtrædende kunstnere som James Joyce, Maxim Gorki og Jules Romains. I bogen lovpriser han i sit udsøgte litterære sprog den europæiske dannelseskultur, som han var sikker på var tabt. Hans tanker om en europæisk identitet rækker op til vore dages EU-tid. Stefan Zweig begik selvmord sammen med sin kone i 1942 i fortvivlelse over situationen i Europa. Verden af i går udkom posthumt samme år og foreligger nu i en ny, smuk udgave. Oversættelsen er af Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad, og denne udgave har forord af Jens-Christian Grøndahl.