Katie Kitamura, Sidste chance

Katie Kitamura, Sidste chance

249,95 DKK

(inkl. moms)
Lagerstatus: På lager
stk.

Katie Kitamuras debutroman skildrer MMA-kampsporten med psykologisk indsigt og uhyggelig præcision. 

 

Fire år efter, at Rivera vippede Cal af tronen i kampsporten mixed martial art, har Cals træner, Riley, arrangeret en revanchekamp, ganske vist på Riveras hjemmebane i Mexico, men Cal føler sig klar, han trænger til at få vasket pletten væk og har trænet hårdere end nogensinde før. Den apati, han blev ramt af i tiden efter, at han blev knockoutet af Rivera, er væk, han har fået ny energi og fokus tilbage. Riley har ret: Rivera kan bare komme an. 

 

Men Rivera har aldrig tabt en kamp, og i dagene op til kampen begynder Cal og Riley hver for sig at tvivle på, om han overhovedet kan besejres. Der er meget på spil. Hvis Cal må lægge handskerne på hylden (for det vil et nyt nederlag betyde), aner ingen af dem, hvad de så skal lave. De ønsker ikke at svigte hinanden. Det er de panisk ræd for.